FAQ
Her finder De svar på ofte stillede spørgsmål
Hvor lang en periode må man bo på campingpladsen?
Man kan booke en plads i maksimum 3 uger.
Findes der fastliggerpladser på Charlottenlund Fort Camping?
Campingpladsen tilbyder desværre ikke fastliggerpladser.
Er der mulighed for at leje hytter, campingvogne etc?
Campingpladsen udlejer desværre ikke telte, hytter eller campingvogne.
Findes der "Quick Stop" på campingpladsen?
Campingpladsen tilbyder desværre ikke denne service.
Er der internet på campingpladsen?
Campingpladsen tilbyder gratis trådløs Wi-Fi.
Findes der gryder og andet køkkenudstyr, man kan benytte sig af?
Campingpladsen råder ikke over køkkengrej.
Hvornår skal der være ro på campingpladsen?
Der skal være ro på campingpladsen kl. 23.
Er det tilladt at medbringe hund på campingpladsen?
Hunde må gerne medbringes, så længe de holdes i snor og ikke er til gene for de andre gæster.
Skal man bruge campingpas på Charlottenlund Fort Camping?
Vi benytter os ikke af campingpas.
Er det tilladt at afholde fester og andre sammenkomster på campingpladsen?
Campingpladsen er lille og intim med kun 65 pladser, og der skal tages hensyn til ønsker om rolige feriestunder. Af denne årsag tillader vi ikke sammenkomster.
Hvilket tidspunkt er det muligt at tjekke ind på campingpladsen?
Man kan tjekke ind efter kl. 13.
Hvornår skal man tjekke ud fra campingpladsen?
Man skal tjekke ud senest kl. 12 på afrejsedagen.
Er det muligt at ankomme uden for receptionens åbningstid?
Det er muligt at ankomme uden for receptionens åbningstid. Vi har en selvbetjeningsautomat placeret foran receptionen, hvorpå man kan tjekke sig ind døgnet rundt. Kontakt venligst receptionen per telefon på ankomstdagen, hvis De ankommer uden for receptionens åbningstid.
Er det muligt at tjekke ud uden for receptionens åbningstid?
Vi har en selvbetjeningsautomat foran vores kontor, hvorpå man kan tjekke sig ud døgnet rundt. Læs mere her.
Er det muligt at veksle penge i receptionen?
Nej, det er ikke muligt at veksle penge i receptionen. Der ligger flere banker i nærheden af campingpladsen, hvor det er muligt at veksle valuta.
Koster det ekstra at modtage besøg på campingpladsen?
Gæster er velkomne og koster ikke ekstra. Besøget skal dog meldes i receptionen. Gæster skal forlade campingpladsen senest kl. 22 – efter kl. 22 betragtes de som overnattende gæster.
Er det muligt at få sine penge retur ved afbestilling?
Det afhænger af bestillingsdatoen. Læs mere her.
Hvilke betalingskort kan benyttes på campingpladsen?
Vi modtager alle gængse betalingskort med undtagelse af American Express og Diners. Læs mere her.
Fandt De ikke Deres spørgsmål på listen?
De er altid velkommen til at ringe eller skrive til os. Vores kontaktoplysninger kan De finde her.